mandag den 2. juni 2008

Hvalsafari ved Victoria og til Vancouver

Denne morgen skulle vi ud og opleve en af de helt store attraktioner, hvis man er i Victoria. Vi skulle på whale watching. Den bedste tid for at spotte disse store dyr er fra april til oktober, så vi burde have gode muligheder.

Vi var på en 3 timers tur med selskabet Orca Spirit Adventures. Guiderne ombord var utrolig vidende omkring marinebiologi, så det var meget lærerigt. Men desværre blev vi aldrig helt ”høje”, da vi netop denne dag ikke havde heldet med os. Vi så ingen hvaler. Desværre. Vi blev fortalt at 15 dage i træk forinden denne dag havde man set hvaler, så det var noget uheldigt.
Selskaber lover iøvrigt ”hval-garanti”. Ser man ingen hvaler, så kommer man gratis med næste dag. Men der var vi videre...

Fordi efter ”hval”-turen kørte vi Swartz Bay, hvorfra vi skulle tage færgen til Vanvouver (Tsawwassen). Dette er en utrolig smuk sejltur. Vi var stort set på dækket under hele turen for at nyde naturen omkring os.

Vancouver er af mange blevet nævnt som en af de smukkeste byer i Verden. Og her er også utrolig smukt. Byen har Georgia-strædet på den ene side og imponorede flotte bjerge på den anden side. Vi havde nu et par dage til at udforske byen nærmere.

Om aftenen havde vi fornøjelsen af at spise på en rigtig god italiensk restaurant. Restauranten hedder Zefferellis Spaghetti Joint og ligger på Robson Street, som er det nok mest kendte forretningsstrøg i Vancouver.

Inden sengetid var vi ude og høre noget rigtig god bluesmusik på et meget lokalt spillested.
Det var en helt fantastisk oplevelse. Stedet kan varmt anbefales, hvis man vil have en god musikoplevelse. Stemningen og atmosfæren var meget speciel.
http://www.theyale.ca/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar