I dag skulle vi køre til Victoria på Vancouver Island, så vi kørte ad rt. 99 sydøst til Horseshoe Bay, hvor vi skulle med BC Ferries til Nanaimo. Man skal være opmærksom på at der er vejarbejde hele vejen til Horseshoe Bay og Vancouver, da man er i gang med at udvide vejen så der kommer 2 spor i hver retning, vejarbejdet skal være færdig i år 2010 hvor Whistler er vært for vinter OL.
Det er en flot tur, hvor man køre ud af bjergene og ud til kysten, desværre var det regnvejr det først stykke, så vi kunne ikke se så meget. Det tog os 2 timer at køre til Horseshoe Bay men vi stoppede heller ikke undervejs og der var ikke megen trafik. Der er mange flotte steder undervejs hvor man kan stoppe og nyde udsigten, så i højsæsonen juni til september, vil jeg anbefale at man afsætter 4 timer timer til turen.
Vi havde reservation til færgen med afgang fra Horseshoe Bay kl. 10.30, den afgik præcist og turen til Nanaimo tager 1 time og 35 minutter, sejlturen er ikke så flot som turen fra Victoria til Tsawwassen, men indsejlningen til Nanaimo er ganske flot, så der vil jeg anbefale at man går op på dækket og nyder udsigten.
Færgerne sejler stort set en gang i timen hele dagen lang. Det er store færger, på færgerne er der en snack bar hvor man kan købe sandwicher, læskedrikke samt kaffe og te. Der er også et cafeteria, hvor man kan for forskellige varme retter. Nogle færger har ligeledes en ”SeaWest Lounge”, det koster CAD 10,- at komme ind, for det beløb er der te, juice, Starbucks kaffe samt kager. Der er ligeledes aviser og magasiner, samt satellit tv. Man kan se mere på http://www.bcferries.com/.Specielt i højsæsonen vil jeg anbefale at man reservere plads.
Vi ankom til Nanaimo lidt over kl. 12.00, og kørte sydpå ad highway 1 mod Victoria, vi stoppede i Chemainus en lille hyggelig by ca. 40 minutters kørsel fra Nanaimo. Byen er kendt for sine mange væg malerier, der er omkring 30 væg malerier, og der er tegnet en rute på fortovet så man kan komme rundt og se dem alle. Vi havde ikke så meget tid, så vi så kun et par stykker og fik frokost. Men har man tid kan man godt stoppe der i et par timer. Vi ankom til Victoria omkring kl. 15.00, der tjekkede vi ind på Royal Scot Suite Hotel. Hotellet ligger centralt ca. 2 minutters gang til den flotte havn.
Victoria er hovedstaden i provinsen British Colombia, og ligger flot på den sydlige spids af Vancouver Island, på solskinsdage som der er 2.185 timer af om året, er der flot udsyn til Olympic Mountains i staten Washington i USA. Klimaet er mildt året rundt, det bliver aldrig for varmt om sommeren, og vinteren er mild, man får næsten aldrig sne. Der er utrolig flot omkring havnen, hvor vandflyvere lander og letter hele dagen og med udsigt til det flotte hotel The Fairmont Empress.
The Fairmont Empress Hotel.
Livet udspiller sig omkring havnen, der er mange boder hvor der sælges lokalt kunsthåndværk, der er ligeledes gøglere og gademusikanter, så man kan godt bruge nogle timer og nyde atmosfæren. Et besøg på Royal BC Museum, som blandt andet har en stor permanent udstilling om indianer fra hele British Colombia, kan anbefales. Der er rig mulighed for at shoppe i downtown som ligger ca. 10 minutters gang fra havnen. Der er også mulighed for at komme på hval ture når man bor i Victoria, er man mere aktiv er mulighed for kano eller kajak sejlads, Victoria er kendt som ”cykel hovedstaden” i Canada, så der er også mulighed for at leje cykler.En ting er sikkert man behøver ikke at kede sig når man er i Victoria, man kan få flere informationer på http://www.tourismvictoria.com/

Ingen kommentarer:
Send en kommentar