Selv på dette tidspunkt af året er Blackcomb bjerget åbent for skisport. Det er derfor en blandet skare som tager liften op på bjerget. Den ene halvdel er iført ski, hue og handsker, og resten tager op for at nyde udsigten over dalen iført sommertøj. Vi står af liften halvvejs oppe. Solen bager og reflekteres kraftigt i den hvide sne vi nu står i. Da øjnene har vænnet sig til det skarpe lys, har vi en fantastisk udsigt ned over Whistler by samt de omkransende bjerge.
Over middag er der tre timers guided kanotur på programmet. Søen vi skal padle rundt i hedder Alta Lake og ligger omkring ti minutters kørsel uden for Whistler. Efter grundig sikkerhedsbriefing fra vores midaldrende kvindelige guide, påbegynder vi turen søen rundt. Vi sejler med uret, hvilket betyder medvind det første stykke. John er i kano med guiden, Henriette og Helle udgør den anden duo og Thomas og jeg selv sidder i den tredje. Efter lidt startvanskeligheder for pigerne går det nu meget godt. SSolen bager og udsigten fra vandet til Whistler og Blackcomb er fantastisk. Halvvejs rundt gør vi stop ved den modsatte bred. Græsarealerne ned til søen er fyldt med mennesker som slapper af i solen og nyder udsigten til sø og bjerge. Mens guiden forklarer om de første bosættere i Whistler, begynder vi så småt at kunne mærke kanostrabadserne i skuldre og arme. Hjemturen bliver i modvind og søgang inden vi igen får fast land under fødderne.
Vi spiser aftensmad i en af Whistlers utallige restauranter. Det er tydeligt at mærke på folkelivet at denne by virkelig er noget specielt. Om vinteren et suverænt skiområde, og om sommeren et mekka for folk med hang til golf, vandring, cykling og alle former for ekstreme udøvelser.
Vi slentrer tilbage til hotellet, mættet med endnu en dags ubeskrivelige oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar